Ny forskning viser, at folk, der snorker, er mere udsatte for visse sygdomme end andre.
Personer, der snorker, har op til fem gange så stor risiko som andre for at få alvorlige hjertekramper eller hjerteblodprop.
Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet European Respiratory Journal, viser, at kraftig snorken med vejrtrækningsstop under søvnen – også kaldet søvnapnø – markerer sig som en selvstændig risikofaktor for at få en blodprop i hjertet, ligesom for eksempel diabetes, forhøjet blodtryk og rygning.
16 procent syge
De svenske forskere fulgte godt 300 snorker tæt, og efter 7 år havde 5 % af snorkerne haft mindst ét tilfælde af alvorlig hjertekrampe eller hjerteblodprop. Blandt de, der led af søvnapnø, var det 16 procent af gruppen, der var blevet ramt af de alvolige hjertesygdomme.
Ifølge Dagens Medicin havde de fleste af de ramte patienter valgt at stoppe deres behandling mod søvnapnø, blandt andet fordi de ikke mente, den hjalp. De svenske forskere understreger, at det kan være grund til de mange sygdomsudbrud i gruppen.